Spirituelt
hukommelsestab er fælles for hele jordens befolkning, for hvis man vidste, at ideen
om, at vi kun kan finde kærlighed hos andre udelukkende er en ego opfindelse,
så kan man være sikker på, at man er bange for, hvad man gennem indeni.
Man har
ingen anelse om, at man har et sted i sindet, som er vores åndelige internetforbindelse.
Når man
lever i den fysiske verden, lever man i en tilstand af uro og tvivl, man stoler
ikke fuldt og fast på, at man er elsket for din egen skyld. Jeg måtte have hjælp
til at opdage mit spirituelle hukommelses tab og mine to første ægteskaber
viste mig tydeligt, at den kærlighed jeg søgte hos mine to gode ægtefæller, var
en kærlighed, som ikke holdt. Det var egoets form for kærlighed. Jeg anede
ikke, at jeg allerede var elsket.
Et
kursus i mirakler siger, at vores sind er splittet. Egoet er vores guru i vores
tankemyldersind, kaldet det urette sind. Vores rette sind er vores åndelige
forbindelse, hvor vores Højere Selv er vores sande og altid 100% kærlige
vejleder. Helligånden og det højere Selv er den samme.
Man
ophæver langsomt sit spirituelle hukommelsestab ved at beslutte sig for at
stoppe med at bruge egoet som vejleder og bede sit Højere Selv om hjælp, hver
gang man har ubehagelige oplevelser og følelser.
Man
er nemlig aldrig urolig eller bekymret af den grund man tror. (lektion nr. 5 i
Kurset).
Man har
altid et valg. Valget står mellem egoets fortolkning af, at man er offer for
det der sker i den fysiske verden eller Det Højere Selvs ubetingede kærlige
vejledning.
Vi
begynder tilværelsen som ofre for familiens adfærd. Vi elsker en god offer-
historie. Det sælger aviser, men det flytter ingenting.
Offerhistorier
og beklagelser er som at sidde i en gyngestol, man holder sig selv i bevægelse,
men man flytter sig ikke ud af stedet.
Det
kræver træning at lære at bruge Det Højere Selvs fortolkning, som siger at man
er ubetinget elsket, aldrig kan gøre noget forkert og ikke har noget at frygte.
(Eben Alexanders nærdødsoplevelse).
Bibelen
fortæller, at gud har skabt den fysiske verden.
Et kursus i mirakler siger, at Gud ikke har
skabt noget fysisk, for Gud er ikke dualistisk, dette er en så omvæltende tanke,
at den helt sikkert ikke er mulig at rumme.
Den
fysiske verden er beregnet på at skjule, hvordan egoet manipulerer med vores personlige
tankemylder. Hvem ville stole på sit ego, hvis man vidste, at det var
ondskabsfuldt, manipulerende og styrede vores tanker med frygt?
Det er
grunden til, at egoet hellere vil opretholde vores spirituelle hukommelsestab. Det
kan det gøre, fordi både det personlige og det ”globale tankemylder system”
følger de samme regler, som forhindrer det enkelte menneske i at opdage, at man
har et ubevidst følelsesregister.
Egoet
forhindrer en i at se indad.
Man må
vide noget om, hvad man gemmer i det ubevidste følelsesregister, det kommer
her.
Den ubevidste skyldfølelse.
Den ubevidste
skyldfølelse opstod, da mennesket troede, det kunne adskille sig fra Gud/ den
ubegrænsede sjæl. Følelsen opstod da denne lille del af den ubegrænsede og
ubetingede kærlighed virkelig troede, at det kunne lade sig gøre. Det er en
tosset ide, som vi har gjort til virkelighed. Derfor har hver eneste en af os
vores åndelige livline med os, den forlader os aldrig. Derfor er vi ved at
vågne op til og åbne os, så vi stopper vores spirituelle hukommelsestab.
Den
ubevidste skyldfølelse har vi ikke direkte kontakt til, for den er fortyndet.
Lige som man ikke kan drikke ufortyndet 80% Rom. Den er vores eksistentielle
livssmerte.
Derfor ligger
gemt under utallige lag af glemte hadefulde tanker og handlinger, lige som i
eventyret om prinsessen på ærten. Ærten ligger under fyrretyve dyner og
madrasser, men den generer hende. Den generer os alle. Når man mærker den får
man det ubehageligt, man er urolig og ængstes, derfor skynder man sig at finde
en der er skyld i denne ubehagelige tilstand. Man projicerer denne skyldfølelse
ud på noget i sin ydre verden. Man finder en syndebuk.
Sådan
gør alle, for vi deltager alle i egoets spil om, hvem der er skyldige og hvem
der er uskyldige. Lige som vi er den samme sjæl i alle kroppe, er vores
tankemylder også det samme, for egoets ideer om, hvordan verden er ”skruet
sammen” er den samme for alle de individuelle egoer.
Hvis
jeg nu skriver at alle negative, følelser og tanker direkte kommer fra den
ubevidste skyldfølelse og at egoet har gradbøjet hadet og ondskaben for, at man
ikke skal opdage Sandheden om hvem vi i virkeligheden er, så håber jeg, at du
som læser dette vil begynde at lægge mærke til, hvordan du har forstået alle de
problemer du har haft i dette ene liv. Du har ikke haft kontakt til din
åndelige væren, hvor vi alle er den samme sjæl i alle kroppe. Det er derfor
vores fysiske liv i kroppen er så fuldt af problemer.
Man kan
begynde sin spirituelle vej med at stoppe med selvbebrejdelser, kritik og
fordømmelser. Begynd med selv- iagttagelse. Læg mærke til hvad du siger om dig
selv og om hvilke mennesker du ikke kan holde ud at være sammen med.
Alt det
man hader ved andre er et spejl af det personlige ubevidste følelsesregister,
som vi er fælles om.
Der er intet at være bange eller bekymret over
for: Kærligheden glemmer ingen, ingen er ekskluderet i den ubetingede
kærlighed.
Forestil
dig, at der kun er to følelser: enten er man kærlig eller også råber man på
kærlighed. sådan kan man vælge at se på andre mennesker eller på sig selv.
I denne
verdens vekslen mellem ondskab og egoets kærlighed bliver alle angreb og
fordømmelser til ” Et råb om kærlighed”.
De fleste
mennesker mig selv inkluderet, råber på kærlighed, når de ikke føler sig
forbundet til den og ikke kan genkende den i andre.
Kærlighed beklager sig ikke. Kærligheden accepterer.